onsdag den 15. september 2010










mmmmmmm knækbrød

Har fået denne skønne opskrift på knækbrød, min søn og jeg bagte disse.
Kan varmt anbefales, og så tager det kun ganske få minutter. Da dejen
er ganske klistret rullede vi dejen ud på bagepapir, men lagde så også
bagepapir øverst, så slap vi for klister på kagerullen!

Næste gang vil jeg dog prøve at udskifte en del af olien med vand!
(Så de kan blive endnu mere sunde).
  • Opskrift på eventyrlige knækbrød:
  • 1 dl havregryn
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl græskarkerner
  • 3,5 dl hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 dl vand
  • 1,25 dl olie
  • 2 tsk salt
Gryn og frø blandes med bagepulver. Tilsæt vand og olie.
Rør dejen til den er lind. Del dejen i 2 lige store potioner.
De rulles på bagepapir, og skæres i de passende størrelser.
Bages 15 til 20 minutter ved 200 grader.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar